Aktiviteter i området

Vi har mange spændende aktivitetsmuligheder i nærheden af vores bed and breakfast.

Vi bor midt på Fyn med 20 km til såvel Odense som Faaborg og Assens.

I vores nærområde kan vi foreslå besøg på fx.

De japanske haver, en spændende naturperle med specielle planter. Café og restaurant. Særlige åbningstider.

Lærkedal, et smukt kuperet terræn på 50 hektar. Her er skov, eng, overdrev, græsningsarealer og levende hegn. Et typisk sydfynsk landskab. Der er 2,5 km sti som en fin rundstrækning i området. Her kommer man bl.a. forbi Synebjerg (82 m), det højeste punkt i området, hvorfra der er en storslået udsigt over landskabet.

Der er flere muligheder for golf i området, fx. på Vestfyns golfklub eller Sunset golf, der tilbyder pay and play. Begge ligger i Glamsbjerg, kun 10 min. kørsel fra os.

Kan I lide at fiske, ligger Vittinge fiskesø kun 8 km herfra.

I Tommerup ligger Danmarks Fuglezoo, en ca. 4 ha stor fuglepark, hvor man kan man opleve de ca. 700 forskellige fugle fra hele verden, godt indpasset mellem alle de gamle træer, buske og blomster. Af fugle kan der blandt andet opleves storke, strudse, papegøjer, parakitter, ibis, svømmefugle og ugler.

Krengerup Gods ligger ca. 11 km væk med arbejdende museum, Hørvævsmuseum og Krengerup Mølle med lille café.

Odense ligger ca. 20 km væk med Odense Zoo, H.C.Andersens Hus, Skt. knuds Kirke og mange andre attraktioner.

Vi bor 2 km uden for Nr. Broby, hvor der er flere dagligvareforretninger, bank, bager, pizzarier m.v.

Der findes flere gode spisesteder i omegnen. Prøv fx. Brobyværk Kro, Brobygårds Køkken, eller Glamsbjerg hotel.